Striden om besparelser på gymnasier foregår også i Fredericia

Omprioriteringsbidraget går snart ind i sin afgørende fase, og det kan gøre ondt på de danske gymnasier. Det kan snart betyde fyringer ifølge rektor på Fredericia Gymnasium, Poul Erik Madsen.

Fredericia Gymnasium mærker nu det omprioriteringsbidrag, der blev indført i 2015. Foto: Scanpix

 

Af Mikkel Jensen

Hvorvidt det er en god idé, at gymnasierne skal spare to procent årligt frem til 2022, er blevet en varm kartoffel efter uddannelsesminister Merete Risager aflagde Ørestad Gymnasium et besøg. Selvsamme debat foregår i Fredericia, hvor rektor Poul Erik Madsen mener, at smertegrænsen snart er nået.

”VI har været heldige i den forstand, at vores lærerstand er i den ældre generation. Det har betydet, at vi ikke endnu har været nødsaget til at fyre nogen grundet en naturlig afgang. Det kan dog hurtigt ændres i fremtiden. Vi skal i hvert fald se på reduktion af undervisere i 2021,” siger Poul Erik Madsen.

Han frygter, at det kommer til at svække uddannelsesniveauet på de danske gymnasier. Helt konkret har det allerede betydet, at underviserne får mindre forberedelsestid til undervisning og skriftlig feedback.

”Det kan være svært at vurdere om kvaliteten falder, men mit indtryk er, at når man er ude i besparelser i det her omfang, så må man forvente, at det koster på kvalitet,” siger Poul Erik Madsen.

Fredericia Gymnasium har indtil videre sparet ti procent som ca. svarer til ni millioner kr. Det tal forventes at stige til ca. 15 millioner kr. frem mod 2022.

Socialdemokratiet vil fjerne omprioriteringsbidraget

Jens Steen fra Socialdemokratiet vil stå på stemmesedlerne hos fredericianerne, når der skal være folketingsvalg. Det er hans klare overbevisning, at besparelserne skader uddannelsesniveauet.

”Det er en stigende og gradvis udtømning af vores uddannelsessystem. Der bliver færre penge til at levere den samme kvalitet. Hvis de her nedskæringer forsætter, kommer der fyringer, og det betyder dårligere undervisning,” siger Jens Steen.

Jens Steen accepterer, at der kan være et fedtlag, som kan skæres fra. Han er dog overbevist om, at grundet længden på besparelserne, som slutter i 2022, kommer det til at have effekt på kvaliteten.

”VI bør tage det seriøst, når undervisere, rektorer og eleverne siger, at det her kan mærkes. Jeg tror ikke, at det er noget, som de har fundet på,” siger Jens Steen.

Liberal Alliance mener, at gymnasierne må indordne sig og optage færre elever.  

I det andet ringhjørne står Steen Iversen, som er spidskandidat for Liberal Alliance i Sydjyllands-storkreds, og vil derfor også være at finde på stemmesedlen til næste folketingsvalg.

Steen Iversen mener, at det er nødvendigt at kigge overalt på udgifterne i den offentlige sektor, og her er uddannelsessystemet ingen undtagelse. Han mener derfor, at besparelserne er nyttige. Et mål for at imødekomme de økonomiske udfordringer kunne være at mindske optaget.

”Man må reducere optaget, så det står mål med de ressourcer, man bliver givet. Man kan ikke bare åbne dørene og tage alle elever ind,” siger Steen Iversen.

Steen Iversen er klar over, at besparelserne kan være en udfordring, men det er en nødvendighed.

”Det er ingen tvivl om, at omprioriteringsbidraget er en bøvlet øvelse. Når man ikke bekymrer sig om udgifter og bliver bedt om effektivisering, kan det være svært. Men det er et krav i dag. Vi kan ikke bare lade de offentlige udgifter galoppere afsted,” siger Steen Iversen.

Opgøret om omprioriteringsbidraget vil først blive afgjort, når der har været folketingsvalg senest d. 17. juni.