Korskærsparken fjernet fra ghettolisten – men beboerne mærker ikke forskel 

Korskærsparken blev i december fjernet fra regeringens ghettoliste til stor begejstring i Fredericia Kommune. Men beboerne i boligområdet mærker ingen forskel.

 Af Asta Aaholm

”Vilje til at forandre”. Det er den første sætning, som springer i øjnene, når man besøger Korskærparkens hjemmeside.

Og forandring er netop det, der er sket siden sidste år, hvor Korskærsparken efter 8 år på regeringens ghettolisten blev fjernet til stor begejstring for kommunen.

”Det er rigtig godt, fordi det et tegn på, at vi arbejder i den rigtige retning,” siger Kasper Søstrøm, som er projektchef for Den Boligsociale Helhedsplan i Fredericia.

Har ikke betydning for beboerne
Det at boligområdet er blevet fjernet fra ghettolisten har dog ikke haft den store betydning for beboerne i Korskærsparken, hvis man spørger beboerne selv. Her går det, som det altid har gået.

”Ghettolisten er jo ligegyldig. Vi kan overhovedet ikke mærke forskel. Folk, der ikkebor her, bruger måske listen til at danne sig et negativt billede af Korskærsparken. Men vi, der bor her, ved bedre,” siger Lennart Anderson, som har boet i Korskærsparken i 12 år.

Lennart Anderson har aldrig opfattet det som en negativ ting at bo i en ghetto og mener ikke, at ghettolister i sig selv gavner udsatte områder, da det efter hans mening er med til at skabe afstand mellem samfundslag.

Indsats fra kommunen
For at blive defineret som en ghetto, skal området score højt på tre ud af fire kriterier – blandt andet skal området have en stor andel af borgere uden job, stor andel af ikke vestlige borgere, stor andel af kriminelle samt stor andel af borgerne med lav indkomst.

For at fjerne Korskærsparken fra ghettolisten er der lavet flere tiltag for boligområdet.

Bygningerne er blevet renoveret, hvilket har tiltrukket nye beboere, og lejerne skal nu enten være under uddannelse eller i job for at kunne leje en bolig.

”Vi laver en slags skadeskontrol, så vi sørger for, at folk, der flytter ind, er ressourcestærke, og kan bidrage til en positiv udvikling,” siger Kasper Søstrøm.

De folk, som ikke kan bo i Korskærsparken, fordi de er på overførelsesindkomst, placerer kommunen andre steder i byen, og det mener Kasper Søstrøm er den rigtige løsning.

”Det er egentlig rart at få de jer mennesker fordelt, så det bliver hele byens ansvar at få løst problemerne, og ikke bare ét område,” siger Kasper Søstrøm.

Frihed under ansvar
Men målet er ikke nået endnu. Bestyrelsen vil igennem sociale arrangementer forsøge at skabe et stærkere fællesskab blandt beboerne, så folk sammen får lyst til at tage ansvar for sit boligområde.

Lennart Anderson mener dog ikke, at der mangler sociale arrangementer for beboerne, som allerede nu mødes et par gange om ugen i beboerhuset.